Når du dine forretningsmål i din virksomhed?
Hvis ikke kan der være én eller flere ting på listen her, der er værd at tage fat i
1. Sørg for at dine forretningsmål er klart defineret og kommunikeret til dine medarbejdere, så I ser samme billede af, hvor forretningen skal hen
2. Involver medarbejderne i, hvordan I kan nå målene, og hvor de kan bidrage
3. Hav klare værdier i virksomheden, som medarbejderne kan navigere efter i hverdagens beslutninger
4. Afsæt de nødvendige ressourcer til at nå jeres mål
5. Hav klare prioriteter for de forskellige opgaver
6. Sørg for, at medarbejderne ikke føler sig overbebyrdet, fordi alt har 1. prioritet
7. Brug mere mødetid på de langsigtede, strategiske mål og mindre tid på kortsigtede. driftsrelaterede ting – se det store billede
8. Sørg for at alle i ledelsen taler med fælles stemme omkring strategiske mål og prioriteringer
9. Vær nysgerrig på, hvad de, der sidder med opgaverne i det daglige, føler virker og ikke virker. Spørg: hvad mere skal der til, for vi lykkes?
10. Nedbryd siloerne og kommuniker på tværs af funktioner og forretningsenheder, så I samarbejder frem mod fælles mål
11. Fordel arbejdet med strategien på alle i organisationen og ikke kun på ’the usual suspects’. At nå forretningsmål er en fælles sag
Har du lyst til en snak om forretningsmål for din virksomhed og hvordan I når dem? Så tag fat i mig.

