Så er det en god ide, at gå tidligt i gang med at få bragt ’orden i penalhuset’.
Sørg for at alle kontrakter 📜, der binder virksomheden juridisk, er skannet ind og placeret i en overskuelig filstruktur.
Alle serviceaftaler, driftsaftaler og projektaftaler med kunder skal skannes ind.
Alle ansættelseskontrakter, lejeaftaler for lokaler, kontrakten med dem der gør rent og vander planter samt dine forsikringsaftaler – alt skannes og samles.
Du skal også kunne give en køber et hurtigt overblik, over hvilke forretningsområder du beskæftiger dig med, og hvad du tjener bedst på 💰, samt hvem der er dine kunder 👩👨, og hvad de omsætter for årligt – samt hvor meget der er tilbagevendende omsætning pga. serviceaftaler, og hvor meget er løse timer. 📈
Du skal have overblik over din salgstragt 🔈 og kunne underbygge dine salgsforventninger til det kommende år – f.eks. ved at du kender dine konverteringsrater på dine leads, som du har styr på i et CRM-system.
Dertil skal interne prislister, rabat politikker, markedsføringsudgifter, messer der deltages i osv. beskrives. 📜
Overblik over dine bankkonti 💰, hvad de indeholder, og hvad du bruger dem til samt skatteforhold skal også let kunne overdrages.
Sæt også gerne på skrift hvilken pension og personalegoder de enkelte medarbejder har 👩🏼🤝👩🏻👩🏼🤝👩🏻 – evt. i en oversigt i Excel, deres anciennitet, jobtitel, løn, opsigelsesvarsel, evt. bonus, om nogen er på barsel, under fratrædelse osv. så det er let at få et overblik over den aktuelle bemanding. Tilføj også et organisationsdiagram.
Når du vil sælge virksomheden, skal du alligevel have lavet et datarum med alle oplysninger om virksomheden – så få dem samlet nu og opdater dem løbende.
Ovenstående er ikke en udtømmende liste men en god begyndelse for at skabe et overblik for køber.
Få også tidligt i forløbet en værdiansættelse af din virksomhed, så du har en klar fornemmelse af ca. prisleje. 💰
Når det praktiske er på plads – så begynd at tænk på din egen fremtid. 🤔
Hvilken rolle ønsker du at spille i virksomheden fremover ❓
Ønsker du at være del af virksomheden i en overgangsperiode for en god overdragelse af opgaver og kunder? Og hvor lang skal denne periode i givet fald være?
Og hvad vil du lave bagefter, når du forlader virksomheden? 🌞
Mange af de ejerledere, jeg møder, går jævnligt med tanker omkring salg af virksomheden, og hvordan processen forløber.
Bedste råd er at få orden i penalhuset og i dine egne tanker så tidligt i processen som muligt – det gør det lettere, når det kommer til selve salget.
Mange gange kan det også betale sig at brug et par år på optimeringer i virksomheden 🚀, inden den sælges, så den er let at overtage for den nye ejer, og du selv får den bedst muligt pris, fordi virksomheden er strømlinet.
Du ønskes pøj, pøj med dit salg. Og har du brug for en snak om det så ræk ud.

