Der er ikke nogen bedre følelse, end når et projekt er vellykket og kunden er tilfreds.
Gode projekter handler ikke kun om at levere til tiden og til aftalt økonomi og at have sit håndværk som projektleder og leverandør på plads – det handler i høj grad også om kundens oplevelse undervejs i projektet og efter projektet er gennemført.
I dette blogindlæg får du 20 skarpe råd til, hvordan du laver vellykkede projekter med et ekstra drys af service, så kunden siger WAUW.
- Tænk i kundebaner – alle du betjener er kunder hos dig og skal have god kundeservice
- Besøg samtlige kunder, gennemgå tidligere arbejde – har dit arbejde for dem haft varig virkning? Gjorde du en forskel? Hvis noget halter, så gør det om – gratis
- Gør hver en opgave til et professionelt gennemført projekt
- Lav en liste over igangværende projekter, og hæng den op hvor du kan se den.
- Foretag en ugentlig gennemgang af igangværende projekter og kommende milepæle, så der er fokus på fremskridt, projektresultater og deadlines – og husk at fejre, når milepæle nås
- Hold begejstringen i kog – og lever unik værdi til den enkelte kunde
- Gør hvad der kræves – når et projektteam er i knibe – så kom til undsætning
- Overfør din kunnen til kunderne – ud fra princippet giv en mand en fisk, og du har givet ham føde til en dag. Lær en mand at fiske, og du giver ham føde til hele livet. Hjælp kunden til at hjælpe sig selv.
- Inddrag kunden i projektteamet og arbejd sammen med kunden om løsningerne
- Insister på at kunderne evaluerer hver projektleverance – og tag læring af den feedback du får
- Bring folk ind udefra og lad dig inspirere og få ny læring
- Tænk i markedsføring – og tænk på dit renommé – byg det op
- Tænk i forskning og udvikling – følg med i det nye – og vær det nye
- Brug en god del af din indtjening til at udvikle din viden
- Del din viden internt og med kunderne
- Øv dig – og forfin processen i projektleverancer
- Bliv hængende indtil arbejdet er gjort
- Øv dig i kundekontakten
- Du er kun så god eller dårlig som din sidste præstation
- Husk – din målsætning med en leverance er WAUW
Jeg håber du med inspiration fra listen herover får leveret nogle fantastiske kundeprojekter.

