learn about our history

FAQ

Hvorfor professionel rekruttering?

Der er mange gode grunde til at vælge at få ekstern hjælp til en professionel rekruttering, når du vil ansætte en ny medarbejdere til din virksomhed.


Her får du 4 gode grunde til at få ekstern hjælp til en professionel rekruttering.


Professionel rekruttering sikrer, at du får de bedste kandidater.


Når du skal rekruttere, kan det være tillokkende let at trække kandidater ind fra din umiddelbare bekendtskabskreds eller netværk.


Men hvad er sandsynligheden for, at netop de personer er de bedste til at fylde stillingen?


Fordi det er let at snuppe fra omgangskredsen, så får du måske slet ikke taget dig tid til at definere præcist, vhad du søger og langt mindre få det godt beskrevet i et jobopslag.


En professionel rekrutteringsvirksomhed har de ressourcer og den viden, der skal til for at afdække eksakt hvilken profil der skal til for at fylde jobbet, og kan hjælpe dig med at annoncere og finde flere kvalificerede kandidater, der kan præsenteres for dig.


Dette giver dig mulighed for at vælge fra et bredt udvalg af kandidater, så du kan finde den helt rigtige person til jobbet.


Samtidig slipper du for evt. senere at skulle opsige din nabo, hans ven eller andre nærtstående, fordi de alligevel ikke var det rette match.


Du sparer tid ved at få professionel hjælp til rekruttering


Det kan være tidskrævende at søge efter og interview kandidater, når du selv skal rekruttere. En rekruttering tager let 50 timer eller mere med udformning af jobopslag, gennemlæsning af ansøgninger, dialog med kandidaterne, afholdelse af møder osv.


Professionel rekruttering tager noget af denne arbejdsbyrde fra dig, så du kan fokusere på andre vigtige opgaver i din virksomhed – og måske nøjes med at bruge 3-4 timer på ansættelsen.


Professionel rekruttering er en god investering


Selvom professionel rekruttering ved første øjekast ligner en merudgift, kan det være en god investering på sigt.


Ved at ansætte den helt rigtige person fra starten, vil du spare tid og penge på at skulle udskifte medarbejdere, hvis det viser sig, at den ansatte ikke passer til jobbet.


Outsourcer du rekrutteringen, så sparer du som før nævnt også din egen tid – en tid du forhåbentlig kan bruge på at skabe indtægter i din virksomhed i stedet.


Professionel rekruttering øger dine medarbejderes motivation og tilfredshed


Når du ansætter den helt rigtige person til jobbet, vil det ofte føre til en øget motivation og tilfredshed hos de øvrige ansatte, der er glade for at få en kompetent kollega.


Dertil vi lden rette medarbejder medvirke til højere produktivitet på teamet og lavere medarbejderomsætning, da der ikke er noget mere opslidende for de eksisterende medarbejdere, end at skulle oplære den ene ‘fejlansættelse’ efter den anden.


Af ovenstående grunde – så overvej at få professionel hjælp til din rekruttering næste gang du skal ansætte – det betaler sig.


Læs mere om, hvordan en rekrutteringsproces kan se ud lige her og sig til, hvis du står for at skulle ansætte en ny medarbejder.

Skal i footer hvis det bliver fixet